Index / Brystproteser / Hjælp os med at hjælpe brystkræftramte kvinder i Indien
HJÆLP OS MED AT HJÆLPE BRYSTKRÆFTRAMTE KVINDER I INDIEN
I en verden, hvor der lykkeligvis er stigende fokus på genanvendelse af ressourcer, er vi meget glade for at have indgået et samarbejde med "Embracing the World" (ETW), hvor vi ved fælles indsats indsamler og sender brugte brystproteser fra danske kvinder til ubemidlede kvinder i Indien.
Brystproteserne sendes til AIMS, et internationalt anerkendt hospital, der også har en non-profit sektion, hvor ubemidlede kvinder kan modtage gratis behandling for bl.a. brystkræft. AIMS er grundlagt af AMMA og en del af ETW. Det er AIMS der sikrer, at kvinderne gratis modtager de brystproteser, som I sender til os.
Teamet af brystkirurger og sygeplejersker som vi samarbejder med hos AIMS
Den fælles indsats i Danmark er på frivillig basis, med donationer der dækker omkostninger til forsendelse til Indien. De danske kvinder der sender brystproteser til os dækker selv udgift til forsendelse. Det har vi desværre ikke mulighed for pt.
Props & Pearls fungerer som indsamlingssted og vi står for undervisning af de kvinder, der hjælper de brystopererede indiske kvinder med at blive brystprotese brugere.
PAKKET I SMUKKE BOOB-BAGS
Foto: Anne Mølleskov whocares.art
 
           
        
      
     
            